BMC's 10 bud

God opførsel i BMC’s klubtøj!

Når du sidder på en cykel, så gælder de samme regler, som du lever efter, når du ikke sidder på en cykel!

• Vær positiv – hjælp i stedet for at skælde ud.

• Udvis empati i alle situationer.

• Pas på dig selv og alle andre.


De ti bud

1. Tag altid dit affald - også ødelagte slanger - med tilbage, hvis der ikke er en skraldespand i nærheden. Det skulle nødigt hedde sig: "Det ligner en svinesti, her har været

cykelmotionister.”

2. De professionelle gør det, men du er ikke professionel, så du gør det IKKE: tisser, hvor det kan genere omgivelserne.

3. Selv om det ind imellem går stærkt, så glem ikke at færdselsreglerne også gælder dig.

4. Tøv aldrig med at give plads til udrykningskøretøjer, heller ikke hvis det betyder, at du skal stå af cyklen.

5. Husk din hjelm, ikke alene for din egen skyld, men også af hensyn til ham/hende, der er uheldig og vælter dig.

6. Vis altid hensyn til andre trafikanter, også hvis I er mange i flok og kører på vifte.

7. Hvis du skal skifte slange eller reparere på din cykel under træning eller til et motionsløb, så gør det uden at du generer andre deltagere eller trafikanter (søg altid over i venstre side).

8. Giv aldrig fingeren eller råb ukvemsord efter andre - heller ikke hvis de opfører sig som tåber.

9. Hvis du kører på Mountainbike/Gravel i skov- og naturområder, så tag hensyn til naturen. Følg stierne og sæt farten ned, hvis du møder gående og ridende. Følg altid skovens regler.

10. Følg altid arrangørernes og politiets anvisninger under et motionsløb. Det samme gælder under træning – følg de opstillede spilleregler.